 |
-
Vægge og lofters overfladebeklædninger er afgørende for den tidlige udvikling af en brand
-
Overtænding sker ved en temperatur på ca. 600 °C
-
Den maksimale lufttemperatur for sikker evakuering er ca. 80 °C |
Krav til nedhængte lofter
Brandkravene til nedhængte lofter kan variere afhængigt både af typen af rummet og bygningen, hvori de skal monteres. Detaljerede krav kan findes i Bygningsreglementet. To generelle krav kan imidlertid identificeres som afgørende for nedhængte lofter i de tidlige trin af en brand, og de bør betragtes som "obligatoriske" i alle lokaler.
-
Loftet må kun give et ubetydeligt bidrag til brandens udvikling og til røgafgivelsen. Det opfyldes ved anvendelse af et loft af materialer og overfladebeklædninger, der mindst opfylder Euroclass B-s1, d0.
-
Loftet må ikke bryde sammen under de tidlige trin af branden, når evakuerings- og redningsoperationer stadig kan udføres. For at opfylde dette krav skal et loftssystem være i stand til at modstå en varmepåvirkning på ca. 300 °C i 10 minutter, hvilket opfyldes af alle Ecophons systemer. (Varmestrålingen fra et røggaslag med en temperatur på 300 °C svarer tilnærmelsesvis til, hvad en fuldt udrustet brandmand kan modstå.)
Brandsikkerhed i bygninger
Hovedformålet med at planlægge god brandsikkerhed i en bygning er at minimere risikoen for at en brand opstår og minimere følgerne af den. Primært drejer det sig om at forhindre tilskadekomst af mennesker, men det drejer sig også om begrænsning af den materielle og økonomiske skade.
I en brændende bygning kan omstændighederne hurtigt blive sådan, at der er en overhængende risiko for personskade. Blandt parametrene for sikker evakuering skal der tages hensyn til brandgasser, synsvidde, varmestråling og temperatur. For at evakuere på sikker måde bør lufttemperaturen i rum, gennem hvilke mennesker skal kunne undslippe, ikke overstige ca. 80 °C.
Den samlede brandbeskyttelse af en bygning er en kompliceret opgave, der omfatter flere områder, der indvirker på hinanden:
-
Selve bygningen indbefattende dens udførelse, bygningselementer, materialer, indvendige installationer og møblering.
-
Brandmeldesystemer og alarmer.
-
Evakueringsplaner.
-
Brandvæsenets indsats.
-
Slukning og kontrol af branden. Dels ved hjælp af automatiske brandslukningssystemer, dels ved aktive handlinger for eksempel af brandvæsenet.
Byggeregler og standarder dækker normalt ovenstående aspekter. Standarder kan være enten på national basis (for eksempel DS, DIN, BS og ASTM) eller international (EN- og ISO-standarder).
Beskrivelse af en brand i et rum
Et brandforløb kan opdeles i forskellige faser.
Den frembrydende fase eller begyndelsen af en brand er afhængig af størrelsen af antændelseskilden og egenskaberne ved de materialer og genstande, som er direkte påvirket.
Under udviklingsfasen vokser branden i størrelse, og andre genstande rundt om det sted, hvor branden er opstået, vil begynde at brænde. Selv overfladebeklædningerne på væggene, gulvet og loftet tæt ved branden kan antændes. Voksende mængder af røg og varme begynder at udvikles, og et lag af varme brandgasser dannes under loftet.
I udviklingsfasen er branden lokal. Brandegenskaberne ved overfladebeklædningerne har stor betydning for brandens udvikling
Under udviklingsfasen kan der forekomme overtænding. Dette sker, når intensiteten af branden er så stor, at den ophører med at være lokal, og omfatter alt brændbart materiale i rummet. En stor varmemængde frigives, og flammer springer ud gennem vinduer og døråbninger.
I almindelighed sker overtænding, når brandgasserne i rummet når 500-600 °C. Varmestrålingen fra laget af brandgasser er på dette stadium så stor, at alle brændbare materialer vil antændes.
Overtænding kan ske blot få minutter efter antænding. Det kan imidlertid også forsinkes eller undgås i det hele taget. Dette kunne være tilfældet i et rum, der kun indeholder få brændbare møbler, og som har overfladebeklædninger, der kun giver et forsvindende lille bidrag til brandudviklingen.
Efter overtænding når branden sit maksimale niveau og er fuldt udviklet. Længden og intensiteten af branden er nu hovedsageligt bestemt af tilførslen af luft og brandbelastningen, det vil sige mængden af tilstedeværende brændbare materialer.
Henfaldsfasen er den, hvor branden dør ud.
På flammeoverslagstidspunktet er hele rummet omspændt af branden, og store flammer springer ud fra dør- og vinduesåbninger. Branden kan nu spredes til andre dele af bygningen.
Afprøvning og klassifikation af produkter
Brandafprøvningsmetoder er generelt indrettet til at simulere de forskellige faser i en brand. Som følge heraf udføres test på overfladebeklædninger ved anvendelse af brandkilder, der er repræsentative for begyndelses- og udviklingsfaserne af en brand. Disse testmetoder betegnes som "reaktion på brand" test, og formålet er at evaluere produkter og materialer, som bidrager til de tidlige trin af en brand med hensyn til:
Normalt udføres "reaktion på brand" test i lille eller mellemstor målestok.
Byggeelementer (døre, gulvkonstruktioner, skillevægge m.v.), som anvendes til at adskille celler, testes i fuldscala test. Temperaturen i testovnen følger den såkaldte "standard brandkurve", som repræsenterer en fuldt udviklet brand. Egenskaberne, som skal evalueres, er:
Bygningselementer, der er klassificeret som "brandsikre" med hensyn til flamme- og gastæthed og isolering, anvendes som et middel til at forhindre branden i at spredes mellem brandafsnit.
Det europæiske system
Materialeklasser - Euroclass
Afprøvnings- og klassifikationssystemet for beklædninger og materialer i Europa kaldes Euroclass.
Tilsammen er der 39 klasser opdelt i 7 hovedniveauer: A1, A2, B, C, D, E og F, hvoraf A1 er det bedste, og F er for produkter og materialer, der ikke er klassificeret.
De fleste af hovedklasserne indeholder også en yderligere klassifikation der omhandler røgudvikling og forekomsten af brændende smådråber/partikler.
Klasserne for røgudvikling er s1, s2 og s3, hvor s1 er den bedste.
Klasserne for brændende smådråber og partikler er d0, d1 og d2, hvor d0 er den bedste.
1 = Hovedklasse
2 = Røgudvikling
3 = Forekomst af brændende smådråber/partikler
Euroklasser
|
Euroklasser |
|
A1 |
|
|
|
A2-s1,d0 |
A2-s1,d1 |
A2-s1,d2 |
|
A2-s2,d0 |
A2-s2,d1 |
A2-s2,d2 |
|
A2-s3,d0 |
A2-s3,d1 |
A2-s3,d2 |
|
B-s1,d0 |
B-s1,d1 |
B-s1,d2 |
|
B-s2,d0 |
B-s2,d1 |
B-s2,d2 |
|
B-s3,d0 |
B-s3,d1 |
B-s3,d2 |
|
C-s1,d0 |
C-s1,d1 |
C-s1,d2 |
|
C-s2,d0 |
C-s2,d1 |
C-s2,d2 |
|
C-s3,d0 |
C-s3,d1 |
C-s3,d2 |
|
D-s1,d0 |
D-s1,d1 |
D-s1,d2 |
|
D-s2,d0 |
D-s2,d1 |
D-s2,d2 |
|
D-s3,d0 |
D-s3,d1 |
D-s3,d2 |
|
E |
|
|
|
E-d2 |
|
|
|
F |
|
|
Euroclasses according to classification standard EN 13501-1 Fire classification of construction products and building elements - Part 1 Classification using test data from reaction to fire tests.
1. Temperatur
2. Flammeoverslag
7. Tid
3. Frembrud
4. Udvikling
5. Fuldt udviklet
6. Henfald
8. Euroklasser
9. Brandsikkerhedsklasser
Grafen viser relationen mellem brandproces og brandklasserne
Brandmodstand - bygningsdele
Hovedklasserne, der anvendes ved klassifikation af bygningsdele med hensyn til brandmodstand, er:
R = Belastningskapacitet
E = Tæthed (evne til at forhindre udslip af flammer og varme gasser)
I = Isolation (evne til at reducere varmegennemgang)
Klasserne kombineres altid med en tidsklasse udtrykt i minutter. Disse tidsklasser kan være fra 15 op til 360 minutter i trin defineret i klassifikationsstandarden EN 13501-2. En brandadskillende og bærende væg kan for eksempel klassificeres som REI 60, hvilket betyder, at den vil beholde sin bærende evne så vel som sin brandadskillende funktion i 60 minutter under en fuldt udviklet brand.
En ikke bærende konstruktion vil kun få klassifikationen EI eller E kombineret med en tidsklasse. Det sidstnævnte tilfælde er for eksempel relevant for specielle glaspartier, som skal forhindre gennemtrængning af flammer og varme gasser, men ikke har isolerende egenskaber. En bærende søjle, der naturligvis ikke er et adskillende element, kan følgelig kun have brandmodstandsklassen R kombineret med en tidsklasse.
.
1 = Bærende evne
2 = Tæthed (evne til at forhindre udslip af flammer og varme gasser)
3 = Isolation (evne til at reducere varmegennemgang)
4 = Tidsklasse i minutter
Det nuværende danske system: Klasse A materiale og brandbeskyttende beklædning
Nationale brandstandarder afløses i fremtiden af de nye europæiske standarder, men de lokale danske regler gælder fortsat.
Et akustikloftprodukt i Klasse A materiale betyder, at det opfylder de strengeste krav, når det gælder klassifikation. Klassifikationen betyder, at en overflades tendens til at sprede flammer og udvikle røg testes og godkendes i henhold til DS 1065.1.
Brandbeskyttende beklædning i Klasse 1 er en brandhæmmende foranstaltning, som garanterer, at f.eks. et akustikloft bliver siddende ved 10 minutters brandbelastning. For at forhindre antændelse af bagvedliggende, brandbart materiale, f.eks. en etageadskillelse af træ eller el-kabler, må temperaturen over akustikloftet i denne periode ikke overstige 270 C.
Indbyggede armaturer og andre installationer skal være godkendt sammen med akustikloftet, for at dette i sin helhed kan opfylde kravene til brandbeskyttende beklædning. Klasse 1 beklædning godkendes i henhold til DS 1065.2.
Europæisk brandklassetabel
|
EUROPA |
EN 13501-1 |
|
Klasse |
Produkter |
|
A2-s1,d0 |
Focus, Gedina, Advantage, Sombra, Master, Combison, Access, Super G, Hygiene, Wall Panel |
|
B-s1,d0 |
Focus Quadro |