... / Akustikløsninger / Akustisk vidensbank / Akustisk ordliste

Akustisk ordliste

Absorbent

Materiale/bygningselement, der dæmper lyden. F.eks. en akustikplade i loft eller på væggen.

 

Absorptionsklasse

Klassificering af lydabsorbenter i absorptionsklasserne A til E i henhold til den internationale standard EN ISO 11654, gældende for frekvensområdet 250-5000 Hz.
 

Akustik

Akustik er termen for læren om lyd og hvordan lyd opleves. Feltet akustik er inddelt i flere forskellige områder. Ordet akustik kommer fra det græske ord akoustikos (“om at høre”) og akouo (“at høre”).  

Akustikflåder (baffler)

Frithængende akustikplader. Se også artiklen Frithængende akustikplader


Akustikplader

Fladt bygningselement til brug i indendørs rum for at dæmpe efterklang og forbedre akustikken


Artikulationsklasse (AC)

Klassificering af nedhængte lofter ud fra lofternes evne til at bidrage til akustisk taleuforstyrrethed/privacy i kontorlandskaber. AC beregnes ud fra loftets evne til at dæmpe mellem områder (mellemzonedæmpningen) i henhold til ASTM E-1110. Artikulationsklassen (AC) kan udregnes fra interzone dæmpningen. Dette kan derefter anvendes som et værktøj til at klassificere og sammenligne akustiske loftsystemer. Jo højere AC jo bedre tale privacy i åbenplan miljøer. Vi anbefaler, at du anvender et nedhængt loft med en artikulationsklasse på min 180 for at opnå et acceptabelt niveau af tale privacy. En høj artikulationsklasse giver en del privacy/uforstyrrethed imens en lavere artikulationsklasse betyder lavere privacy. Fortrolig samtale og arbejdsopgaver, der kræver koncentration, behøver stor uforstyrrethed. 
 

Artikulationstab af konsonanter (%-Alcons)

En metode til objektivt at måle taleopfattelsen. %-Alcons viser antallet af mistede konsonanter udtrykt i procent. Konsonanterne spiller en mere væsentlig rolle for taleopfattelsen end vokaler. Hvis man hører konsonanterne ordentligt, forstår man talen godt.

ASTM C 423

Standard testmetode vedrørende lydabsorption og lydabsorptionskoefficienter.
Se også: https://www.astm.org/Standards/C423.htm

 

ASTM E-1110

Standardklassifikation for bestemmelse af artikulationsklasse.
Se også: https://www.astm.org/Standards/E1110.htm

 

ASTM E 1414

Standard testmetode til luftbåren lyddæmpning mellem rum, der deler et fælles loftplenum.
Se også: https://www.astm.org/Standards/E1414.htm

 

Baffler

Se Akustikflåder

 

Baggrundsstøj (dB)

Baggrundsstøj kan være tale, skramlen med stole, susende ventilation, trafikstøj, støj fra maskiner og apparater, støj fra korridorer, tilstødende lokaler og skolegårde. Øget baggrundsstøj kan have langsigtede negative indvirkninger, som sygdom, træthed, nedsat produktivitet og effektivitet. Derfor anbefales det ikke at forsøge at opnå bedre daglig taleuforstyrrethed ved at øge ventilationsstøjen eller anvende andre lydsystemer. Mennesker er forskelligt følsomme overfor lyd og støj generelt.

 

dB (decibel)

Se Lydstyrke

dB(A) & dB(C)

Se Lydstyrke

EN ISO 354

Standard vedrørende måling af lydabsorption i efterklangsrum. Standarden beskriver en metode til bestemmelse af materialers lydabsorptionskoefficient ved måling af efterklangstid i rum.
Se også: https://webshop.ds.dk/da-dk/s%c3%b8gning?q=EN+ISO+354

 

EN ISO 717-1

Standard vedrørende vurdering af lydisolation i bygninger og af bygningsdele - Del 1: Luftlydisolation.
Se også: https://webshop.ds.dk/da-dk/s%c3%b8gning?q=EN+ISO+717-1

 

EN ISO 10848-2

Standard vedrørende laboratorie- og feltmålinger af flanketransmission for luftlyd, trinlyd og lyd fra byggeteknisk udstyr mellem tilstødende rum - Del 2: Type B-elementer, hvor samlingens indflydelse er ubetydelig.
Se også: https://webshop.ds.dk/da-dk/s%c3%b8gning?q=EN+ISO+10848-2

 

EN ISO 11654

Standard vedrørende lydabsorbenter i bygninger. Vurdering af lydabsorption. Denne standard angiver en metode til beskrivelse af den frekvensafhængige lydabsorption ved en enkelt talværdi.
Se også: https://webshop.ds.dk/da-dk/s%c3%b8gning?q=EN+ISO+11654


Efterklang

Efterklang er tiden, hvormed lydenergien forsvinder i et rum. Se også artiklen 4 rumakustiske nøglebegreber

 

Efterklangstid (T eller RT)

Den tid, det tager for et lydniveau at falde med 60 dB, efter at lyden er "koblet fra" (i praksis den tid det tager lyden at dø ud). Ved at måle efterklangstiden kan man beregne rummets totale lydabsorption. Efterklangstiden varierer med frekvensen. I praksis stammer T fra det tidspunkt, hvor henfaldskurven først når 5 dB og 25 dB under det oprindelige niveau, kaldet T20.

 

Flutter ekko

Opstår når støj kastes frrem og tilbage mellem parallelle overflader i et rum.

 

Frekvens (Hz)

Ligesom bølger i vand bevæger lydbølger i luft sig med en vis konstant hastighed (340 m/s). Hyppigheden af bølgerne er antal af toppe pr. sekund og udtrykkes i hertz (Hz). Jo højere tallet er, jo lysere tone og vice versa (henholdsvis diskant og bas). Hyppighed af tale ligger primært mellem 125 og 8000 Hz, mens hørbar lyd ligger mellem 20 og 20.000 Hz.

 

Hertz (Hz)

(Se Frekvens)

 

Interzone dæmpning

Målinger af interzone dæmpning viser de lydreflekterende karakteristika af loftsystemer, når de anvendes sammen med skillevægge. Denne løsning anvendes typisk i kontorer for at opnå taleuforstyrrethed mellem arbejdsstationerne.
 
1. Plenum
2. Lofttest eksempel
3. Højttaler
4. Reference lokation (kilde)
5. Skærm
6. Måleudstyrets placering

Målingen, der sættes op til interzone dæmpning, klares ud fra et defineret layout en 1,5 meter høj afstandsdeler og definerer steder for kilde og modtager. Interzone dæmpningen beregnes efter de forskellige lydtryk mellem kilde og modtager for hver 3. oktavbånd i frekvensområde 200-5000 Hz og ved hver afstand.
 
Det frekvensinterval, der normalt kan høres af mennesker, ligger mellem 20 og 20,000 Hz.

Komfortafstand

Komfortafstand svarer til den afstand, hvor lydtryksniveauet falder til et foruddefineret acceptabelt komfortniveau.
Se også artiklen Rumakustiske nøglebegreber/Lydforplantning

 

Loftdæmpningsklasse (CAC)

Enkeltværdi for laboratorie lyddæmpning af nedhængt loft mellem to rum i henhold til ASTM E 1414. Denne måling omhandler kun lydtransmissionen gennem loftet.
Dn,f.w (dB) enkeltværdi, i henhold til EN ISO 717-1, for lydisoleringen mellem to rum med nedhængte lofter måles i henhold til ISO 10848-2. Disse målinger omhandler kun lydtransmissionen via det nedhængte loft.

 

LpA og LpC

Se lydstyrke

 

Luftlydisolation

Se artiklen om Lydisolering

 

Lydabsorbenter

Materialer og konstruktioned med evne til at "opsige" lydenergi og omdanne denne til anden form for energi. Lydabsorbenter forbedrer rumakustikken ved at mindske lydrefleksioner i rummet, hvilket sænker støjniveauet og forkorter efterklangstiden.

 

Lydabsorption

Betyder, at lydenergi omdannes til mekanisk svingningsenergi og/eller varmeenergi. Lydabsorption udtrykkes gennem lydabsorptionskoefficienten α eller lydabsorptionsklasserne A til E i henhold til EN ISO 11654 rllrt NRC/SAA i henhold til ASTM C 423.

Et materiales lydabsorptionsegenskaber er udtrykt ved lydabsorptionskoefficienten, α, (alpha), som en funktion af frekvenser. α går fra 0 (total refleksion) til 1.00 (total absorption).
Lydabsorptionskoefficienten måles normalt ved rummetoden. Målingerne er udført i et stort rum med et diffust lydfelt, dvs. lyden har jævnt fordelte indfaldsvinkler mod prøvebanen. Målemetoden følger en international standard betegnet som EN ISO 354. Den tilsvarende amerikanske standard er ASTM C 423 (måleresultater i henhold til denne viser ofte lidt højere resultater). Rummetoden anvendes normalt til at præsentere produktinformation (som i denne publikation).
De lydabsorberende egenskaber klassificeres i henhold til EN ISO 11654, som angiver lydabsorbenter.

 

Lydabsorptionsgennemsnit (SAA)

SAA står for Sound Absorption Average og er en værdi for lydabsorption i henhold til ASTM C 423, inklusiv de tredje oktaver i frekensområdet 200 - 2.500 Hz.

 

Lydabsorptionsklasser

Klassificering af lydabsorbenter i absorptionsklasserne A til E i henhold til den internationale standard EN ISO 11654 i frekvensområdet 200 - 2.500 Hz.
Absorptionsdiagrammerne her viser den praktiske lydabsorptionskoefficient, αi henhold til den internationale standard EN ISO 11654. Den samme standard definerer lydabsorptionens enkelte værdi, αW, og lydabsorptionsklasserne, som angives for produkterne.

Lydabsorptionsklasser

1. Absorptionsklasse A 
2. Absorptionsklasse B
3. Absorptionsklasse C
4. Absorptionsklasse D

 

5. Absorptionsklasse E
6. Uklassificeret
7. Frekvens Hz
8. αp Praktisk absorptionsfaktor

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Absorptionsklasserne er betegnet A-E, hvor absorptionsklasse A har den højeste lydabsorption. En total konstruktionshøjde på systemet (tkh) skal altid angives for en given absorptionsklasse.
ASTM standarden C 423 specificerer to forskellige værdier, NRC (Noise Reduction Coefficient) og SAA (Sound Absorption Average). Begge værdier er kalkuleret som et gennemsnit af frekvensværdierne (250 - 2.000 Hz og henholdsvis 200 - 2.500 Hz).

Total konstruktionshøjde (tkh)

1. Rumoverflade
2. Min. total konstruktionshøjde (tkh)
3. Lydabsorbent

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

Alle typer lydabsorptionsværdier og kurver skal ledsages af tal, der angiver en total konstruktionshøjde (tkh). Lydabsorptionstal, uden tilsvarende tkh, er utilstrækkelige og kan ikke anvendes til sammenligning.
Bemærk: De angivne absorptionskoefficienter så vel som brandegenskaberne bliver forringet i forbindelse med maling.

 

Lydforplantning

Graden hvormed lydniveauet aftager efterhånden som afstanden til lydkilden øges.
Se også artiklen Rumakustiske nøglebegreber/Lydforplantning

 

Lydisolering

En konstruktions evne til at forhindre lydenergi i at passere fra et rum til et andet. Lydisolering måles ved forskellige frekvenser, normalt ved 100 - 3.150 Hz. Luftlydisolation udtrykkes som en enkeltværdi Dn,c,w, Rw eller R'w. Trinlydisolation udtrykkes som en enkeltværdi Ln,w eller L'n,w.
Se desuden artiklen Lydisolering

 

Lydtransmission

Overførsel af lyd gennem et materiale.

 

Lydtryk/Lydtryksniveau (dB)

De variationer, som lydbølger i luft skaber, kaldes lydtryk. Det laveste lydtryksniveau, man kan opfatte, er 0 dB og kaldes høretærsklen. Det hæjeste niveau, man kan udholde, kaldes smertegrænsen og ligger på ca. 120 dB.

 

Lydstyrke (dB)

Lydstyrke er det niveau, hvorpå vi oplever lyd. Lydstyrke angives i dB (deciBel). dB måles ved forskellige frekvenser. dB(A) (nu også LpA) er en enkeltværdi, som anvendes til at beskrive den samlede lydstyrke for alle frekvenser på en måde, der efterligner ørets følsomhed. dB(C) (nu også LpC) tager særligt hensyn til lave frekvenser og afspejler bedre, hvordan en høreskadet person opfatter lyden.
Se også artiklen Rumakustiske nøglebegreber/Lydstyrke

 

Lydreduktionskoefficient (Noise Reduction Coefficient - NRC)

Enkeltværdi for lydabsorption i henhold til ASTM C 423, udledt som middelværdien af 4 frekvenser i frekvensområdet 250 - 2.000 Hz.

 

NRC (Noise Reduction Coefficient)

Se Lydreduktionskoefficient

 

Privacy (taleuforstyrrethed)

Akustisk privacy i kontorlandskaber udtrykkes gennem Articulation Class (AC).

 

RASTI (Room Acoustical Speech Transmission Index)

RASTI er en objektiv måde at måle taleopfattelsen på. Ved at placere en højttaler som udsender lyd fra talerens plads og en mikrofon på lytterens plads, måler man taleopfattelsen i 2 frekvenser: 500 og 2.000 Hz. (Se også STI)

 

SAA (Sound Absorption Average)

Se Lydabsorptionsgennemsnit

 

Sabines formel

Fysikeren Wallace Clement Sabine (1869-1919) udledte i Riverbank, vest for Chicago, den meget anvendte Sabines formel (T=0,16*V/A), der viser sammenhængen mellem efterklangstid (T s), rummets volumen (C m3) og mængden af absorption (A m2).

 

Signal to noise ratio (S/N)

En vigtig parameter, der påvirker taleforståeligheden, er baggrundsstøjniveauet eller mere præcist the signal to noise ratio (S/N). Dette er forskellen mellem signal (eksempelvis tale) og baggrundsstøj (eksempelvis ventilationsstøj). For at opnå god taleforståelighed anses et signal for at være mindst 15 dB over støjniveauet. For mennesker med høreproblemer er behovet størren; en forskel på mindst 20 dB er ofte tilfældet.
På den anden side, hvis signal til støj forskellen er meget mindre eller lavere end støjen, vil signalet blive delvst skjult. Dermed kan man opnå lidt privacy.

 

Standard Classification for Determination of Articulation Class

Se Artikulationsklasse

 

STI (Taletransmissionsindeks)

Ligner RASTI-metoden, men er en mere komplet form for måling af taleopfattelsen ved at måle samtlige oktavbånd i frekvensområdet 125 - 8.000 Hz.
Se også Taleopfattelse

 

Støj

Uønsket lyd. Støj kan ofte være en individuel oplevelse af en speciel lyd, for eksempel en baggrundsstøj.

 

Taleklarhed

Taleklarhed omhandler tydeligheden af den tale, der når lytteren.
Se også artiklen Rumakustiske nøglebegreber/Taleklarhed

 

Taleopfattelse

Taleopfattelsen er direkte afhængig af niveauet på baggrundsstøjen, efterklangstiden og rumformen. Der findes forskellige metoder til at måle taleopfattelsen. De mest almindelige er RASTI, STI og %-Alcons.

 

Taletransmissionsindeks

(Se STI)

 

Taleuforstyrrethed

Se Privacy

 

Total konstruktionshøjde (tkh)

- også kaldet ODS (Overall Depth of System) beskriver afstanden mellem nedhængt produkt og konstruktion.

 

Trinlydisolering

Dæmpning af lyden fra trin.
Se desuden artiklen Lydisolering

 

Vertikal luftlyddæmpning

Dæmpning af luftbåren støj mellem etager.
Se desuden artiklen  Lydisolering/Vertikal luftlyddæmpning

 

%-Alcons

Se Artikulationstab af konsonanter

 

 

 

 

 

 

 

 

 
 
 
 
 

 

 
 
 

 

 

 

 
 
 

 

 

Kontakt os

Saint-Gobain Ecophon A/S
Hammerholmen 18E
2650 Hvidovre

Telefon:  +45 36 77 09 09
Fax:       +45 36 77 09 05
Mail:      info@ecophon.dk

CVR.: 67147413

Acoustic Bulletin™

Acoustic Bulletin™ er vores portal med akustiknyheder, forskning og viden.

VIS MIG

Planlægning af god rumakustik

Lær hvordan du planlægger god rumakustik lige fra starten.

Læs mere

Kontakt os

Saint-Gobain Ecophon A/S
Hammerholmen 18E
2650 Hvidovre

Telefon:  +45 36 77 09 09
Fax:       +45 36 77 09 05
Mail:      info@ecophon.dk

CVR.: 67147413