Mennesket: Psykoakustik i praksis

Fra tordenskrald til barnegråd; lydbølger har en lang række fysiske, fysiologiske og psykologiske effekter på mennesker. Det er disse effekter, og ikke lydbølgerne selv, der påvirker produktiviteten og trivslen på arbejdspladsen.

Når vi designer akustikken på en arbejdsplads, er det derfor ikke nok at måle sig frem til, hvordan man opnår de bedst mulige tekniske parametre. Det er langt mere hensigtsmæssigt at designe i forhold til en viden om, hvordan lyd og uønsket støj påvirker menneskers sundhed, trivsel og ydeevne.

Problemet med støj er ikke nyt. Allerede på sumerernes tid (3500 - 1750 fvt.) fortalte man om guden Enlil, der blev så vred over lyden fra en overbefolket by, at han oversvømmede den for at blive fri for den forstyrrende støj. Heldigvis har vi i dag andre måder at bekæmpe støj på arbejdspladsen på. Men støj er fortsat en af de vigtigste årsager til utilfredshed og tab af produktivitet.

Lydkomfort i kontormiljøet

Den psykologiske påvirkning af støj mærkes oftere i kontormiljøer end på andre typer af arbejdspladser. Støj forårsager irritation, forhøjer stressniveauet og reducerer ydeevnen. For medarbejdere, der arbejder med kognitivt udfordrende opgaver, er støj særlig forstyrrende - og frustrerende. Der er endda tegn på, at stress fra støj påvirker ydeevnen også efter eksponeringen for støj.

Tidligere har indsatsen for at styre støj i bygninger været centreret om fysiske løsninger som akustiske lofter og lodrette barrierer. Men kravene til det 21. århundredes arbejdspladser - især i forbindelse med åbne kontormiljøer - opfordrer til en mere kompleks tilgang, der både omfatter psykologiske, fysiologiske og fysiske løsninger.

Paige Hodsman fra Saint-Gobain Ecophon

Paige Hodsman fra Saint-Gobain Ecophon


Rumakustik, stress og trivsel

Paige Hodsman fra Saint-Gobain Ecophon og Dr. Nigel Oseland fra Workplace Unlimited står bag en omfattende gennemgang af den offentliggjorte litteratur om akustik på arbejdspladsen. Over 100 forskningsrapporter fra 1950'erne til nutiden er blevet vurderet med det formål at gøre det muligt for akustikere, arkitekter, indretningsarkitekter og ejendomsudviklere at arbejde sammen med ledere og ansatte for at levere sundere, gladere og mere produktive arbejdsmiljøer for alle.

Deres analyse og anbefalinger er blevet offentliggjort i rapporten "Planning for Psychoacoustics: A Psychological Approach to Resolving Office Noise Distraction", som gennemgår de teoretiske aspekter af støj, akustik, og psykoakustik og diskuterer derefter, hvordan denne viden kan bruges til at skabe menneske-centrerede arbejdsmiljøer.


De fire ikke-fysiske nøglefaktorer

Hodsman og Oselands analyse af forskningslitteraturen identificerer fire vigtige ikke-fysiske faktorer, som påvirker stimulering og støjopfattelse og dermed ydeevne.

Arbejdets karakterArbejdets karakter

Enkeltpersoner og teams udfører typisk en række arbejdsaktiviteter hele dagen, men er generelt forsynet med kun ét arbejdsmiljø. Efter principperne om aktivitetsbaserede (fleksible) arbejdsmiljøer kan der leveres en række rammer, der er skræddersyede til at opfylde forskellige behov.

Tænk over:

  • Arbejdets art
  • Opgavernes kompleksitet
  • Om multi-tasking er påkrævet
  • Om opgaven kræver stilhed (dvs. koncentration)

 

2: Støjens kontekst Støjens kontekst

Opfattelsen af støj påvirkes af forholdet til støjkilden. Generelt er vi tilbøjelige til at blive mindre forstyrrede af lydkilder, som vi forstår og føler os trygge ved. Det kan være samtaler, der er relevante for arbejdsgruppen, eller samtaler blandt tætte kolleger.

Tænk eksempelvis over:

  • De ansattes holdninger til dem, der skaber støj
  • Om støjen opleves som nødvendig

 

3: Følelsen af kontrol og forudsigelighedFølelsen af kontrol og forudsigelighed

Det er afgørende for trivslen, at medarbejderne har en følelse af selv at kunne kontrollere deres lydmiljø. Alligevel vil det i mange tilfælde ikke være anbefalelsesværdigt at overlade bekæmpelsen af støj til medarbejderne alene. Særligt ikke i store kontorlandskaber. Ofte har de mennesker, der har behov for støjreduktion også en tendens til at undgå konfrontationer. Derfor kan en officiel støjpolitik være gavnlig. Den kan indeholde beskrivelser af acceptabel adfærd og anvise anerkendte signaler, som f.eks. små "jeg har travlt”-flag på skrivebordet eller brug af hovedtelefoner.

Tænk eksempelvis over:

  • Om støjkilderne er sporadiske eller stabile
  • Om støjen er forudsigelig
  • Om de udsatte for støj har kontrol over støjen eller har muligheder for at undslippe eller mindske den

 

4. Personlighed og humør

Personlighed og humør

Der er masser af tegn på, at de mest produktive teams har en rig blanding af personlighedstyper. Alligevel er de fleste arbejdspladser mere egnet til de ekstroverte typer på grund af de åbne kontorlandskaber. Psykologisk profilering bruges ofte til at bestemme, om en person har den relevante personlighed og holdning til at blive medlem af en organisation eller et team, men det kan også bruges til at sætte folk sammen, som foretrækker og fungerer bedre i bestemte akustiske miljøer. En endnu bedre mulighed er at skabe velegnede rum til forskellige personlighedstyper, og give medarbejderne mulighed for at vælge, hvor de ønsker at arbejde.

Tænk eksempelvis over:

  • Hvem er mest følsomme overfor støj?
  • Hvem søger stimulering? Hvem søger ensomhed?
  • Hvad er effekten i rummet, når stemningen skifter?

Kontakt os

 

Frans Davidsson

Central Concept Developer - Office

Send an email to Frans>>

 

     

Hvordan kunne en løsning se ud?

Når du har overvejet de spørgsmål, der er relevante for dit projekt, er det muligt at finde akustiske løsninger, der sikrer en god og produktiv arbejdsplads. I vores korte vejledning kan du læse mere om, hvordan du kan udtænke disse akustiske løsninger.

Læs mere

Kontakt os

 

Frans Davidsson

Central Concept Developer - Office

Send an email to Frans>>