
Arkitektur, der bryder normen
Victorian Pride Centre i Melbourne i Australien falder godt ind i omgivelserne og skiller sig alligevel ud med sin dristige og ukonventionelle arkitektur. En inkluderende oplevelse, både billedligt og bogstaveligt talt. Centret huser flere forskellige organisationer og aktiviteter med en vision om at hylde diversitet og inklusion.
Projekt: Victorian Pride Centre
Lokation: Melbourne, Australien
Arkitekt: Grant Amon Architects og Brearley Architects & Urbanists
Grant Amon Architects vandt i samarbejde med Brearley Architects & Urbanists opgaven ved et offentligt udbud. Tidligt i projektet blev lokalsamfundet og de påtænkte brugere involveret i udviklingen af centret.
Det har været ambitionen at skabe en arkitektur uden barrierer og begrænsninger, som også kan bidrage til sammenhold og forståelse på samfundsniveau.
"Det var ambitionen at skabe en arkitektur uden barrierer og begrænsninger, som også kan bidrage til sammenhold og forståelse på samfundsniveau," siger Grant Amon.
Victorian Pride Centre er en robust bygning af beton, der danner en stærk og beskyttende skal. Tilgængelighed karakteriserer Victorian Pride Centre udefra og ind. Gennem store glaspartier, der vender ud mod gaden, åbner bygningen sig på en indbydende måde. Inden for føler man sig omsluttet og sikker. Et betagende 18 m. højt æggeformet midtpunkt indrammer atrium-trappen og forstærker følelsen af at blive omfavnet ved at forbinde al trafik i komplekset.



En bygning med beton fra gulv til loft er udfordrende og stiller høje krav til akustikløsninger. Lydmiljøet har været en vigtig udfordring, som man har arbejdet med på flere forskellige måder. En indbydende lydoplevelse blev skabt ved at reducere efterklang, give god taleforståelighed over korte afstande og reducere forstyrrelser over lange afstande. Arkitekterne har skabt en infrastruktur af tunneller eller konceptuelle rør, der løber igennem bygningen og forbinder de forskellige dele. Så udover traditionelle lydabsorbenter i loft og på vægge var der behov for et lydabsorberende produkt, der kunne formes til at fungere i de buede tunneller.
Fade var det eneste produkt, der kunne opfylde vores krav, når det gælder udseende såvel som lyd. Akustikpudsens fleksibilitet muliggør en større frihed til at udtrykke sig i arkitekturen.
Lydteknikeren introducerede Ecophon Fade™, og det viste sig at være et særdeles vellykket valg. Det 25 mm tykke akustikpudssystem dannede et lag over de præformede hvælvede lofter og afsluttede de imponerende rørformede hvælvinger. I Galleriet møder loftstrukturen de buede vægge perfekt, beklædt med et mere slidstærkt pudsmateriale, som gør det muligt at anvende væggene til forskellige formål og udstilling af kunst.
"Fade var faktisk det eneste produkt, der kunne opfylde vores krav, når det gælder udseende såvel som lyd. Akustikpudsens fleksibilitet giver en større frihed til at udtrykke sig i arkitekturen," siger Grant Amon.
Det rå, industrielle udtryk gøres blødere ved hjælp af materialer som f.eks. træ og nogle farvede felter i de rekreative områder. Samlet set er der dog ikke anvendt mange farver. Hvis man forventer at blive mødt af en byge af regnbuefarver, bliver man måske skuffet. Det er overladt til brugerne og deres aktiviteter at udtrykke sig og tilføre bygningen farver.
Under udviklingen af Victoria Pride Centre var det for arkitekterne et tema at ”bygge det ufærdige”. En oplevelse i flere lag, der fortsætter med at blive skabt, ligesom kampen for lighed, frihed og fællesskab fortsætter.