Stemmeproblemer er et helbredsproblem for lærere

Lærere skal råbe lige så højt som et godstog (80-85 dB) for at blive hørt i et gennemsnitligt støjniveau på 64 dB, der er i klasselokaler uden akustikregulering.

Dette kan føre til stemmerelaterede sygdomme. Selvom lærere kun udgør en lille procentdel af arbejdsstyrken, så viser undersøgelser, der måler stemmeproblemer blandt arbejdstagere, konsekvent, at lærere er overrepræsenterede.

Klasse A-lydabsorption har vist sig at nedsætte støj i klasselokaler med 10 dB og halvere det opfattede støjniveau. Det betyder, at ingen behøver at råbe for effektivt at kunne undervise, høre og lære.

Konsekvenser af stemmeproblemer for lærernes arbejdsliv.

(Studiet løb 1 år med 2400 deltagere)

Udfordrende antagelser om støj i klasselokaler

Forskere er kommet frem til den banebrydende konklusion, at det meste støj i klasselokaler ikke forårsages af den formodede støj fra fly, tog og biler, men af eleverne selv under læringsaktiviteterne.

Ved at montere et klasse A-lydabsorberende loft observerede forskere, at resultatet var langt bedre end forventet. Loftets teoretiske absorberingsegenskaber var 3 dB.

Men den store ændring var i adfærden hos personerne i klasselokalet. Da alle kunne høre og forstå hinanden uden at skulle hæve stemmen, talte elever og lærere straks lavere. Rent faktisk 7 dB lavere, med en samlet reduktion på 10 dB, hvilket er en halvering af det opfattede støjniveau.

Undersøgelser har vist, at en reduktion af støj i klasselokaler har en positiv indvirkning på humør, stressniveau og vigtigst af alt: indlæringsevnen.

Hvordan støj påvirker vores humør

Det er almindeligt kendt, at støj påvirker vores evne til at lære og forstå. Men undersøgelser har også vist, at støj påvirker vores humør og adfærd. En undersøgelse viste, hvor irriterede elever blev i klasselokaler med forskellige efterklangstider (RT). Lang RT påvirker taleklarheden, og man er typisk nødt til at hæve stemmen for at blive hørt. Når én person begynder at tale højere, følger alle andre trop, og det fører til en opadgående spiral i støjniveauet.

Elevernes humør var tydeligt påvirket af den længere RT med en klar indvirkning på elev/lærer-forholdet.

Klasse A-lydabsorption reducerer RT og absorberer lyd med -3 dB. Det har desuden en positiv indvirkning på elevers adfærd; ved mindre efterklang har eleverne en tendens til at sænke stemmen med -7 dB. I alt en reduktion på 10 dB, hvilket halverer det opfattede støjniveau.

Det har en dokumenteret indvirkning på elevernes humør, stressniveau og indlæringsevne.

Reduktion af elevernes irritation ved at nedsætte efterklangstiden (RT)

En sammenligning af procentdelen af ​​"korrekte" svar på spørgsmålet "Klassekammerater opfører sig støjende" (stillet når RT er lav, medium eller høj) viser, at eleverne bemærker mere støjende adfærd, når RT stiger.

God akustik nedsætter hjertefrekvensen

Da man indså, at 80% af lærerne blev stresset af støj, besluttede forskere sig for at finde ud af, om disse stressniveauer kunne reduceres ved at forbedre lydmiljøet.

De ville også gerne finde ud af, hvordan støj rent faktisk påvirker lærere og elever under aktiviteter.

Resultatet? Med Klasse A-absorberende akustikregulering falder lærerens hjertefrekvens med 10 slag i minuttet  (bpm)

Hvordan det er muligt

Hvis et klasselokale har dårlig akustik, så forstærkes lyden, når den kastes tilbage fra de reflekterende lofter og vægge. Det skaber baggrundsstøj, som forvrænger tale. Et sådant miljø vil ofte føles gradvist mere stressende, efterhånden som undervisningstimen (eller -dagen) skrider frem.

“Hjertefrekvens er en medicinsk anerkendt stressfaktor."

- Dr Gerhart Tiesler

Reduktion af støj og rumklang reducerer stress

Akustikregulering forvandler undervisningslokaler til mere afslappende miljøer, hvor alle føler sig roligere. Det resulterer i lavere støjniveau og hjertefrekvens.

Støj i forhold til stemme

For at forstå det, der bliver sagt i et klasselokale, skal tale høres tydeligt hen over baggrundsstøjen. Dette forhold mellem tale og støj kaldes signal-støj forhold (SNR), og forskellen mellem signal og støj måles i decibel (dB).

Det gennemsnitlige støjniveau i et klasselokale uden lydabsorption er på 64 dB, hvilket det det meget svært at opnå en tilfredsstillende SNR på 15-20 dB. Læreren ville skulle råbe lige så højt som en plæneklipper (85 dB) for at blive hørt.

Klasse A lydabsorption har vist sig at nedsætte støj i klasselokaler med op til 10 dB, hvilket halverer det opfattede støjniveau. Dette påvirker SNR og taleforståelighed positivt, hvilket gør det nemmere at tale, høre, forstå og lære.

Yngre elever har brug for større signal-støj forhold

I en undersøgelse omkring taleforståelighed viste det sig, at mens 15 dB kunne betragtes som en tilfredsstillende SNR for de ældre børn (11 år), så havde de yngste børn (6 år) brug for en SNR på 20 dB for at tilstrækkelig taleforståelighed.

Derfor er yngre børn og børn med ekstra lyttebehov sårbare lyttere, som vil få det største udbytte af akustikregulering, der vil øge SNR og gøre indlæringsmiljøet mere tilgængeligt for alle børn i det.

Støj forstyrrer kognitiv bearbejdning

Man kan sagtens forstå, at et støjfyldt klasselokale gør det svært at høre, men undersøgelser har vist, at støj også gør det vanskeligt at tænke.

En undersøgelse fik elever til at udføre standardiserede prøver i engelsk og matematik i lokaler med forskellige støjniveauer. Resultaterne viste, at en forøgelse af støjniveauet hos dem, der befandt sig i almindelige klasselokaler, tydeligt reducerede karaktererne i begge fag, dog med en mere dramatisk indvirkning i engelsk.

Undersøgelsen udførte samme prøver med elever med særlige undervisningsbehov (SEN). Dette omfattede ikke kun elever med høretab, men også elever med opmærksomhedsproblemer og elever, der undervises på et andet sprog.

Resultatet viste, at børn med særlige undervisningsbehov blev mere negativt påvirket sammenlignet med almindelige elever. Især når niveauet kom op på 65 dB.

Desværre er standardstøjniveauet i klasselokaler uden lydabsorption 64 dB i gennemsnit, hvilket gør behovet for god lydabsorption tydeligt. For elever generelt, men måske endnu vigtigere for et ligeværdigt undervisningsmiljø, hvor alle elever har en chance for at brillere.

Stemmeproblemer hos lærerne

Hvis børn skal kunne høre en stemme ordentligt, når der er baggrundsstøj i et lokale, så skal stemmen være meget højere end baggrunden (ca. 15-20 dB højere). Den gennemsnitlige baggrundsstøj i de fleste klasselokaler uden akustikregulering er 64 dB. Det betyder, at lærerne skal råbe lige så højt som en boremaskine (80-85 dB) for at blive hørt.

Det fører til stemmerelaterede sygdomme. Når man sammenligner antallet af  stemmerelaterede sygdomme hos lærere med resten af arbejdsstyrken, viser resultaterne, at lærerne har et langt højere antal problemer end andre typer arbejdstagere. For eksempel viste en undersøgelse, at 32% rapporterede om stemmeproblemer sammenlignet med ikke-lærergruppen, hvor kun 1% oplevede problemer.

En langt højere forekomst af skader på stemmen er også blevet registreret. En anden undersøgelse viste, at op til 65% af de adspurgte lærere berettede om symptomer på belastning af stemmen sammenlignet med blot 2% af ikke-lærere.

Det viser tydeligt, at lærernes stemmer arbejder for hårdt for at blive hørt hen over støjen i klasselokalet. Baseret på talrige undersøgelser omkring lærernes stemmemæssige helbred, så er der mindst dobbelt så stor sandsynlighed for, at lærere får stemmerelaterede problemer i forhold til andre erhverv.

Hvorfor folk hæver stemmen over en kop kaffe

Næsten alle har oplevet dette fænomen. Det opstår, når en gruppe mennesker taler sammen i et støjfyldt miljø, som f.eks. en café, en fest eller et klasselokale. Når man udsættes for baggrundsstøj, ændrer folk uvilkårligt den måde, de taler på, ved at øge lydstyrke, frekvens og intensitet. Når én person begynder at tale højere, følger alle andre trop, hvilket fører til en opadgående spiral i støjniveauet.

Denne effekt kan reduceres ved hjælp af god lydabsorption. Forskning har vist, at et Klasse A lydabsorberende loft med en teoretisk dæmpende effekt på 3 dB fik eleverne til at sænke stemmen med yderligere 7 dB. Denne samlede reduktion på 10 dB halverer det opfattede støjniveau. Denne omvendte Café-effekt kaldes undertiden for Bibliotekseffekten.

Undersøgelser har vist, at en reduktion af støjen i et klasselokale har en positiv indvirkning på humør, stressniveau og indlæringsevne. Det forebygger også stemmerelaterede sygdomme og hjælper med taleforståelighed.

Hvordan støj påvirker prøveresultater

Høje støjniveauer i klasselokaler har en negativ indvirkning på elevernes prøveresultater. Det har en række undersøgelser bevist.

I ét eksempel sammenlignede forskere prøveresultater for elever i folkeskolen i to forskellige miljøer. Et med stille baggrundsstøj, og et med normal aktivitets-småsnakken, som findes i de fleste klasselokaler, eller omkring 65 dB.

Resultatet viste, at typisk klasselokalestøj havde en betydelig indvirkning på sproglige og kognitive prøveresultater.

I en anden undersøgelse blev elevernes præcision under en prøve i taleopfattelse forbedret med 35% ved at montere et Klasse A lydabsorberende loft og vægpaneler. Installationen reducerede støjniveauet med op til 10 dB, hvilket halverede det opfattede støjniveau.

“Personale, som arbejder i akustikregulerede klasselokaler, siger, at der er en enorm forskel. Ikke alene behøver de ikke at råbe for at blive hørt, men der er generelt en roligere, stille og mere afslappet atmosfære."

- Catherine Douglas, klasselærer på Balgreen Primary School