Bergsjön Lægehus

Er det et konferencecenter? Eller måske den svenske afdeling af et dotcom-firma fra Silicon Valley? Nej, det er lægehuset i Bergsjön, der glimter som en rubin, når tusmørket falder over den problemfyldte forstad. Her benytter man sig af et for Sverige usædvanligt drop-in system. Takket være den frodige indretning og det omhyggeligt planlagte akustikmiljø, har det været en succes. Patienterne strømmer til i et forstadsmiljø, hvor tilliden til samfundets institutioner og service er lav.

Bergsjön er en forstad med store sociale problemer. Politiet har klassificeret den som et “særligt udsat område”, hvilket betyder, at det har en “lav socioøkonomisk status, hvor kriminelle har indflydelse på lokalsamfundet”. Andelen af immigranter er høj, mange forskellige kulturer og mennesker med forskellig etnisk herkomst bor tæt sammen. 

Drop-in systemet letter presset på skadestuerne

Christer Andersson, der er leder af lægehuset, forklarer ejerselskabet Nötkärnans plejefilosofi og arbejdsform:

“De mennesker, som bor her, kommer primært fra Afrika, Mellemøsten og Balkan. Vores analyse viste, at det er besværligt at få adgang til primærplejen i Sverige på grund af vores automatiserede tidsbestillingssystem via telefon. Det betød, at mange mennesker i Bergsjön tidligere henvendte sig direkte på skadestuerne, selv om det kun drejede sig om mindre problemer. Derfor har vi valgt et drop-in system, hvor patienten kan komme direkte til os og stadig have mulighed for selv at vælge læge. Vores mål er at opnå høj tilgængelighed, samtidig med at vi opretholder kontinuiteten, så patienterne hele tiden møder de samme læger og sygeplejersker.”

Udnytte luftrummet over parkeringsplads

Systemet har været en succes i Bergsjön med dens 16.500 registrerede indbyggere. Da Nötkärnan åbnede sit lægehus i Bergsjön i 2009 havde man to læger ansat. Nu er der 15 læger, 15.000 registrerede patienter, og man kæmper for at imødekomme efterspørgslen.

Denne vækst har også betydet, at man hurtigt voksede ud af de eksisterende lokaler. Problemet var, at der ikke fandtes andre ledige lokaler eller ejendomme til salg i Bergsjön. Og det eneste areal, der kunne opnås byggetilladelse til, var parkeringspladsen i forstadens centrum. Men Nötkärnan kunne ikke købe jord der. Så i sommeren 2012 lyttede Christer Andersson til radioprogrammet “Sommer” med den norske hoteliværksætter, Petter Stordalen.

“Han havde et lignende problem med et af sine hotelprojekter, og det løste han ved at bygge det på søjler. Det gav mig den idé, at vi måske kunne købe luftrummet over parkeringspladsen”, fortæller Christer Andersson.

Og det kunne man, viste det sig. Byggeteknisk afdeling i Göteborg blev fyr og flamme over ideen med at udnytte et areal, som allerede var “ødelagt”.
Det udløste den næste idé. 

En bygning tilpasset måden at arbejde på

“Hvis vi skulle bygge noget i eget regi, hvorfor så ikke skabe noget, der skilte sig ud - noget attraktivt, som de lokale beboere kunne være stolte og glade over? Vi ønskede også at vise, at vi har til hensigt at blive her i overskuelig fremtid og bidrage til byens udvikling. Frem for alt ville vi bygge noget, der var tilpasset til vores måde at arbejde på.”

Udfordringen, ud over at bygge på søjler i luftrummet, var at opskalere lægehuset, så det kunne modtage betydeligt flere patienter, og dog bevare en tryg og hyggelig atmosfære af nærhed og lille målestok. Og ikke mindst tilbyde et godt arbejdsmiljø og en høj grad af integritet for patienterne.

“Jeg indså, at vi havde brug for en kreativ arkitekt, der forstod, hvordan vi arbejder, og kunne omsætte det til en fysisk konstruktion.”

Christer Andersson sigtede højt, og i 2013 kontaktede han en af Sveriges førende arkitekter, Gert Wingårdh. Han blev interesseret i Christers ideer og gav opgaven videre til en af sine arkitekter, Anders Olausson. Efter et møde vendte Wingårdh tilbage med en model og skitse.

“Vi holdt fast ved denne model gennem hele projektet", siger Christer Andersson.

Arkitektens løsning

Det nye lægehus åbnede den 23. maj 2016 og har givet Bergsjön et nyt vartegn, som gør et stærkt indtryk. Eksteriøret veksler i kraftige farver og udgør noget af et udråbstegn i det ellers kedelige forstadsmiljø.

“Dets form er meget enkel og en næsten uundgåelig løsning på problemet. Bygningen var nødt til at være rektangulær, eftersom vi kun kunne understøtte huset ved at placere søjlerne oven på det eksisterende netværk af søjler, som fandtes i den underjordiske parkeringskælder”, forklarer arkitekt Anders Olausson. 

“Facaden er en respons på kundens ønske om en farveglad bygning - et optimistisk signal, der demonstrerer tillid til fremtiden. Vi forsøgte derfor at gøre farve til hovedtemaet for facaden og undersøgte forskellige dygtige kunstneres måde at arbejde med farver på. Især kiggede vi på maleren Mark Rothko, der påførte lag på lag af farver, så der til sidst opstod en slags glimmereffekt. Denne effekt forsøgte vi at genskabe ved at trykke overlappende mønstre på de to glaslag i de almindelige termoruder.”

En lille smule paradis i venteværelset

Det første, gæsterne møder i lægehuset, er en stor skærm, hvor alle læger og sygeplejersker er opført på en liste med navn og tilgængelighed. Venteværelset, der ligger centralt i bygningen i umiddelbar tilslutning til receptionen, er omgivet af glasinddækkede lysbrønde fyldt med tropiske planter, der vajer i en kunstig brise. Området er frodigt, grønt og harmonisk.

“Det var Gert Wingårdhs idé. Der findes en somalisk myte om, at paradiset er et frodigt sted på den anden side af Adenbugten. Det bibringer en fornemmelse af ro og harmoni. Vores drop-in system bevirker, at vores patienter kan blive nødt til at vente en time eller to. Hvis de er parat til at acceptere lidt længere ventetider, så kan vi behandle flere patienter. Det gør det vigtigt at have et behageligt miljø i venteværelset”, forklarer Christer Andersson.

“Hele ideen bag drop-in systemet er skræddersyet efter den måde, tingene foregår på i patienternes hjemlande. Vi har villet gøre det lettere for dem at komme til os, at søge behandling og udtrykke deres bekymringer. At være bekymret for sygdom er den mest almindelige årsag til at søge læge, uanset hvilken etnisk eller kulturel baggrund vi har. Det er et grundlæggende menneskeligt træk.”

“Hvis du desuden er midt i en asylproces, måske er skilt fra din familie og har forladt dit hjem, så bliver bekymringen for kropslige sygdomme endnu større.”

Høj standard for rumligt og akustisk design

Drop-in systemet betyder, at lægehuset konstant er fyldt af mennesker.

“Desuden kommer patienterne som regel ikke alene. De ledsages ofte af adskillige familiemedlemmer samt en tolk”, siger Christer Andersson.

Nötkärnans måde at arbejde på stiller derfor store krav til såvel det rumlige som det akustiske design. Designet med de tre modtagelseskanaler, afhængigt af hvilken behandling patienterne har behov for, kombineret med et centralt venteværelse og konsultationsrum langs væggene, sikrer at der kun er kort afstand til konsultationsrummene, hvilket minimerer støj og sikrer lavmælt tale.

“Vi havde en akustikkonsulent til at hjælpe os med at vælge materialer, og vedkommende var også med, da rummene blev designet. Endvidere byggede vi prøverum for at teste akustikken i et naturtro miljø. Af hensyn til vores tavshedspligt er det vigtigt, at vi opfylder akustikkravene for plejelokaler”, siger Christer Andersson.

“Venteværelset er omdrejningspunktet. Lydmiljøet her må ikke være for påtrængende, så det var nødvendigt at dæmpe meget af efterklangen. Desværre bidrager de glasinddækkede planteområder, som var vigtige for at skabe den rigtige atmosfære, ikke ligefrem til at dæmpe lyden. Det gjorde det særligt vigtigt at have lydabsorberende lofter og polstrede møbler”, forklarer Anders Olausson.

Christer Andersson mener også, at et godt akustikmiljø er afgørende for arbejdsmiljøet.

“Til sidst var vores arbejdsmiljø ulideligt i det gamle lægehus. Der var overfyldt, støjende og kaotisk; det var umuligt at passe sit arbejde i fred og ro. Her fungerer stort set alt fuldstændig efter planen.”

Tekst: Lars Wirtén

Foto: Krister Engström