Hospitalsgange - hvordan lyder de?

Standarder i Europa

Standarder og retningslinjer for rumakustik indenfor sundhedsvæsenet er en generel mangelvare, og meget få lande har obligatoriske regler for dette område. Selv i lande med retningslinjer for andre offentlige bygninger (f.eks. skoler) findes der ikke standarder for sundhedsvæsenet - og særligt detaljerede standarder, der omfatter gangarealer. Blot for at nævne nogle få, så mangler Tjekkiet og Holland stadig at udvikle en form for lokal standard for hospitalsgange.

Research/Case studier Sundhedssektor

I Spanien er det lidt kompliceret, da retningslinjen CTE DB HR anfører, at 'fællesarealer' bør have tilstrækkelig lydabsorption, således at det tilsvarende lydabsorptionsområde, A, er mindst 0,2 m2 for hver kubikmeter af lokalets rumfang.

'Fællesareal' er defineret som områder, der servicerer flere 'anvendelsesenheder' – og en 'anvendelsesenhed' er en bygning eller en del af en bygning, der er beregnet til en specifik anvendelse, og hvis brugere er knyttet til hinanden, enten ved at tilhøre den samme familie, virksomhed, juridiske enhed, eller ved at være en del af en gruppe eller kollektiv, der udfører samme aktivitet. Og det kunne være en hospitalsgang!

Gangareal på Herlev Hospital, Onkologisk Afd.

Gangareal på Bispebjerg Hospital, Arbejdsmedicinsk Afd.

I lande, hvor vi har haft lokale retningslinjer/standarder for sundhedsvæsenet i mange år, opfylder kravene til gangarealer ofte de samme værdier som undersøgelses-/behandlingsrum; f.eks. Danmark[1] hvor målværdien er 0,6 sek. for T20 – eller i Storbritannien[2] hvor målværdierne er relateret til absorption.

I Storbritannien svarer kravet til et minimumsareal for absorption til en Klasse A-absorbent, der dækker et areal svarende til mindst 80% af gulvarealet. Hvis der anvendes materialer med en bedre absorptionsklasse (Klasse A), reduceres det påkrævede minimums-overfladeareal.

Til sammenligning er de franske[3] regulativer relateret til ‘alle’ offentlige gangarealer (ikke kun på hospitaler), og kravene er anført som svarende til 1/3 af gulvets overflade som en mængde absorberende materiale.

I Norge[4] findes kravene til gangarealer i afsnittet om ’offentlige arealer’, hvor der anbefales en maksimal efterklangstid baseret på rumhøjden x 0,2.

I Finland er standarden SFS 5907 lidt anderledes og klassificerer bygninger i A, B og C med forskellige målværdier for efterklangstid: 0,6 sek. for klasse A- og B-bygninger, og 0,8 sek. for klasse C-bygninger. Disse tal er også relateret til gangarealer.

Men hvad er et gangareal egentlig? Hvad er dets funktion?

DIN-standarden i Tyskland[5] angiver anbefalinger for hospitalsgange med en “opholdskvalitet”, som f.eks. venteområder, der fremhæver minimumsforholdet mellem overfladeareal af absorption/rumvolumen og inddelt i højde <2,5 m eller >2,5 m.

Men er et gangareal altid ‘blot’ en vej fra A til B inklusive venteområder – eller ligner gangarealerne mere og mere åbne arealer, som f.eks. gangarealer/frikvarterarealer på skoler, hvor eleverne også transporterer sig i grupper?

Trafikkorridor

Alle hospitaler har korridorer ’kun’ til trafik. Korridorer, hvis funktion er at få logistikken til at fungere hele tiden. Ja – der finder samtaler sted, men den overordnede funktion er transport af mennesker, udstyr eller begge dele. Akustisk set er disse korridorer ikke lige så vanskelige at håndtere som de mere ’komplekse’ gangarealer – ofte er det nok at fokusere på et lavt lydtrykniveau og lydspredning.

Trafikkorridor på Skejby Hospital (Århus Universitetshospital)

Afdelingsgang

Gange på afdelingerne plejede at være en vej fra A til B, hvor personalet gik fra den ene patient til den næste, hvor patienter blev flyttet (i deres senge) før og efter operation – eller hvor folk sad og ventede i stilhed. I dag sker det meget ofte, at behandling, undersøgelse og kommunikation foregår i dette område.

Rent visuelt er man ofte ikke afskærmet, og når det drejer sig om lydmiljøet, kan disse gange være meget støjfyldte. Indimellem mangler der plads til patienterne på stuerne, så det er ikke usædvanligt også at se patienter, der forsøger at restituere sig i gangarealerne. Man oplever også tit, at der foregår restitutionsbehandling/-øvelser i disse gangarealer.

Sygeplejerskernes fremtidige hukommelse påvirkes

Når det drejer sig om akustik, bør disse gangarealer helt klart få mere opmærksomhed. Et nyligt forsvaret ph.d.-studie (læs mere her) afslørede, at sygeplejersker i stor grad påvirkes af lyd og støj, når det vedrører fremtidig hukommelse, da en stor del af deres arbejde foregår på gangene.

Et utilstrækkeligt lydmiljø vil forårsage fejl, og på længere sigt vil manglen på privatsfære, komfort og ro have en negativ indvirkning på både patienter og personale. Man skal huske på, at der på hospitaler arbejdes døgnet rundt, og gangarealerne er derfor højst sandsynligt de travleste steder på hospitalet både dag og nat.

Sandwell-sagen

På Sandwell General Hospital i Birmingham, England, halverede en udskiftning af det gamle lydreflekterende loft med et lydabsorberende Klasse A-loft støjniveauet i gangarealerne på Priory Ward 4. Før renoveringen var det et ret støjfyldt miljø, da alle overflader var glatte med hård belægning.

På grund af begrænsningerne ved at teste i et fungerende hospitalsmiljø, måtte man kun ændre lofterne i gangarealerne. Alligevel gav dette ene tiltag en væsentlig forbedring af akustikken i gangarealerne og på afdelingen, og man oplevede, at det var relevant at evaluere adskillige akustiske deskriptorer.

Indretning før og efter renoveringen.

Lydspredning og privatsfære

Omkring selve gangarealet var det særligt interessant at kigge på lydspredning og privatsfære, da efterklangstid ikke fortæller så meget om, hvorvidt man generes af lyd og støj, som ikke er relevant. Det var også vigtigt at sikre sig, at fortrolige samtaler ikke ’rejste’ for langt ned ad gangen, og endelig var det afgørende at sikre sig, at lydtrykniveauet var så lavt som muligt.

Evaluering af lydspredning og privatsfære

Efterklangstid, C50/D50 og taletransmissions-indeks (STI)

Da indretningen af afdelingen blev ændret lidt (mere åbent + sygeplejerskestationerne blev ændret – én primær station i gangen og mindre stationer i patientstuerne), var det også relevant at kigge på rumakustik-deskriptorer i disse områder, velvidende at mange samtaler finder sted her. Også på den primære sygeplejerskestation var det muligt at reducere efterklangstiden og gøre taleklarhed, skarphed og taletransmissions-indeks bedre, samtidig med at man kunne kontrollere lydspredningen.

Evaluering af efterklangstid, C50/D50 og taletransmissions-indeks (STI)

Der hersker ingen tvivl om, at Sandwell-sagen afdækker et behov for at fokusere meget mere på det akustiske design end ’blot’ at nå en målværdi for efterklangstid eller absorptionsareal. I dag fungerer gangarealer mere eller mindre ligesom frikvarterslokaler på skoler, og her ville man aldrig være i tvivl om, at adskillige akustiske deskriptorer ville være relevante.

Gangarealer i ambulatorieområder

Disse gangarealer er særdeles travle, og her kan alt ske i løbet af dagtimerne. Sammenlignet med selve afdelingerne opholder patienter sig ikke her natten over, men der foregår behandling, undersøgelse og kommunikation. Hyppigt findes der også en reception i disse gangarealer, og udover patienterne bidrager pårørende også til flere lydkilder.

Patienterne kræver ikke akut behandling, men de kan alligevel have det ret dårligt, og derfor kan lydmiljøet påvirke dem meget. Når du er syg, er du sårbar overfor lyde, og et højt lydniveau kan stresse dit system yderligere.

Ambulatorie på Rigshospitalet, Børneonkologisk afd.

Personale, der arbejder i et ambulatorium, tilser en lang række forskellige patienter i løbet af en dag, og den konstante trafik af mennesker, behandlinger og undersøgelser kan generere meget støj, hvis gangarealet ikke er prioriteret tilstrækkeligt akustikmæssigt.

Man kan sjældent afskærme sig, fordi den næste patient allerede venter på at få din opmærksomhed. Man skal også huske på, at patienter og pårørende får knapt så positive svar i disse bygninger, hvilket tilfører en yderligere stressfaktor.

Forestil dig at være forælder til et barn med kræft og skulle vente i den støjfyldte gang for at komme ind til lægen – som skal fortælle dig, om kemoterapien har hjulpet eller ej…

 

 

[1] BR20 – Bygningsreglementet

[2] HTM 08:01 - Health sector buildings: acoustic design requirements (Engelsk regulativ: Bygninger i sundhedssektoren: krav til akustisk design).  

[3] Arrêté du 25 avril 2003 pour les établissements de santé (Fransk regulativ: [3] Dekret af 25. april 2003 for sundhedsinstitutioner]

[4] NS 8175 - Lydklasser for bygningstyper

[5] DIN 18041:2016-03 - Raumgruppe B3 “Räume zum längerfristigen Verweilen” [Tysk regulativ: Lokalegruppe B3 ”Lokaler til længerevarende ophold”]