Der er kommet meget mere fokus på støj i vores bymiljøer. Og det er godt. Men det meste af opmærksomheden går på trafikstøj. Også indendørs støj har stor negativ betydning for vores trivsel. Derfor er det afgørende, at vi får hele støjproblematikken med, når vi diskuterer, hvordan vi angriber de værste støjgener.

Støj er et alvorligt samfundsproblem, og det bliver flere og flere opmærksomme på. Se f.eks. DR’s artikel om sammenhængen mellem trafikstøj, blodpropper, slagtilfælde, diabetes og kræft.

Den opmærksomhed bakker vi 100% op om i Ecophon. Men desværre er trafikstøjen kun en del af den samlede støjbelastning, mange af os udsættes for. Indendørs støjniveauer på vores arbejdspladser, institutioner og i sundhedsvæsnet kan i mange tilfælde være langt højere end eksempelvis de niveauer, verdenssundhedsorganisationen (WHO) foreskriver som skadelige i relation til trafikstøj.

Daginstitutioner kan generere et næsten imponerende støjniveau på 70-82 dB (1). Til sammenligning anbefaler WHO en maksimal belastning fra trafikstøj på 53 dB i bygninger til beboelse. (2)

Tre eksempler på, hvordan vi påvirkes af indendørs støj

Støj er stressende

De fleste mennesker kan genkende, at støj er stressende. Rapporten ”Acoustic Ergonomics of Schools” fra Tyskland dokumenterede, at dette afspejler sig helt konkret i hjerterytmen. I denne undersøgelse blev det nemlig dokumenteret, hvordan en lærers hjerterytme fulgte det omkringværende støjniveau skræmmende nøjagtigt (3).

Læs mere om undersøgelsen

Støj påvirker adrenalinniveauet

Også adrenalinniveauet påvirkes af støj. Den følgende graf er fra studiet ”Stress and Open-Office Noise” fra USA og viser stærkt forhøjede adrenalinniveauer blandt forsøgspersonerne, når de udsattes for støj fra åbne kontormiljøer (4).

Ecophon har også udført en lignende undersøgelse i et kontormiljø i Sverige. Læs mere om undersøgelsen

Støj øger behovet for smertestillende medicin

Endelig er det også bevist, at der på hospitaler findes en sammenhæng mellem støj og behovet for smertestillende medicin. Det viste ”A study of noise and its relationship to patient discomfort in the recovery room” (5).

Læs mere om, hvad støj betyder i sundhedssektoren

Disse undersøgelser – og mange andre – skal vi tage alvorligt. Indendørs støj er ikke et luksusproblem, men et alvorligt samfundsproblem med store konsekvenser. Derfor er det som sagt en stor sejr, at den generelle opmærksomhed omkring støj er stigende. Men er vi nu helt sikre på, at vi får det hele med i farten? Glemmer vi ikke, at det også støjer indenfor i larmen fra trafikstøjsdebatten?

Det offentlige versus det private

Der er efter min bedste overbevisning to grundlæggende årsager til at vi taler mere om trafikstøj end om indendørs støj. For det første er disse to problematikker omfattet af vidt forskellige ansvarsmæssige dynamikker. Ansvaret for trafikstøjen er nem at placere hos det offentlige, hvorimod ansvaret for indendørsstøjen ligger hos den enkelte arbejdsplads, bygningsejer etc. Vi taler altså om et langt mere diffust ansvarsbillede, når det kommer til indendørsstøj.

For det andet adskiller de to problematikker sig ved de analyseværktøjer og datamængder, der er til rådighed. Undersøgelser på arbejdspladser, institutioner og i sundhedsvæsnet indebærer ofte en højere grad af diskretion, følsomhed for negative resultater og overvejelser om forsøgspersonernes privatsfærer. Derfor er det simpelthen sværere at samle hårdtslående, valid og bred epidemiologisk data om indendørsstøj fremfor trafikstøj.

Læs også: ”Hvor slemt kan det være – det er jo bare lyd?”

Vi kan skabe et vellydende samfund

For mig står det helt klart, at vi har et samlet og længe overset problem: Støj. Lad os nu tage ordenlig fat om hele støjproblematikken i én og samme bevægelse.

Heldigvis synes der at være stigende interesse for akustisk indeklima i hele byggebranchen. Men før bæredygtig akustik bliver en selvfølge i vores bymiljøer og bygninger, har vi stadig lang vej at gå.

Alle vi, der har fået indblik i, hvor meget støj egentlig betyder for menneskeligt velvære, må i fællesskab blive ved med at gøre os bemærkede. Vi har videnskaben på vores side, så nu skal vi bare have informationerne spredt, indtil lyd og akustik bliver en fast del af dagsordenen i hele samfundet. Når vi er kommet så langt, har vi redskaberne og den nødvendige know-how til at løse problemet og skabe et vellydende samfund.

Læs også: ”Store akustiske landevindinger forude”

Referencer:

Debatoplæg: Er støjen kun udenfor?