The Clink - UK

Projekt: The Clink Restaurant, HMP Highdown, Surrey, UK

Akustiker: Alex Krasnic, ASK Acoustics Ltd

Entreprenør: J L Services Ltd

Projektstørrelse: 85m2

Produkter: Ecophon Master F 

Kundeprofil

The Clink Restaurant på HMP High Down er en stilfuld restaurant i Surrey, som serverer moderne britisk cuisine. Den er enestående, fordi det er den første restaurant i England, som er bygget indenfor et fængsels sikre mure.

The Clink Restaurant er en del af et rehabiliteringsprogram for indsatte, som har til formål at efterligne madoplevelser på en høj kvalitetsrestaurant, samt de daglige operationelle udfordringer, som følger med det at drive en restaurant, for en brigade af kokkeelever og serveringspersonale. Disse elever og tjenere er alle indsatte, som har udvist både potentiale og lyst til at erhverve kvalifikationer i madlavning og servering, så de er klar til en mere meningsfuld integration og fuldtidsbeskæftigelse, når de løslades.

Kort fortalt

Ecophon blev involveret med The Clink i maj 2012, da det blev klart, at der skulle arbejdes med restaurantens akustik for at forbedre miljøet for både spisende gæster og personale, i et område hvor lyden kunne blive høj, når gæstesamtaler blandede sig med støj fra det åbne køkken. Formen på lofter og vægge, de rummelige arrangementer, installerede materiale og byggemetoden kan påvirke en restaurants akustik dramatisk. Faktisk kan høje støjniveauer i restauranter uden passende akustikbehandling komme helt op på 85 dBA. I en industriel bygning ville dette medføre obligatorisk brug af høreværn.

Den måde, hvorpå lyd opfører sig og påvirker gæsterne i rummet, afhænger af rummets geometri og placering af lydabsorberende materiale. I et rum med efterklang og forstyrrende baggrundsstøj kan det være svært at opfange tale.  Med et design af enkeltrumsområder med høje og skrånende lofter, kunstnerisk flisebelagte vægge, glasborde, hårde trægulve og prægede vægpaneler af glas, var det vigtigt med en diskret lydabsorberende løsning, for at bevare restaurantens rene og moderne udseende og fornemmelse.

Test og design

Ledende akustiker Alex Krasnic fra ASK Acoustics Ltd. udtænkte forskellige "hævet stemme" og "normal stemme" scenarier i restauranten for at afgøre, hvor hurtigt lyden forsvandt fra rummet, når et varierende antal gæster var til stede i rummet. Dette kaldes test af efterklangstid og er meget vigtigt, når man skal bestemme restaurantens akustiske model og de produkter, som kræves for at opnå en 3dBA-reduktion af efterklangstiden.

Fotografier af de indvendige overflader i restauranten blev brugt til at kortlægge præcist, hvor lydabsorberende plader kunne placeres for at opnå reduktionsmålet på 3dBA, - lyse hvide plader fra Ecophons højtydende Master F række blev udvalgt. Monteret direkte på vægge og loftområdet af JL Services LTd kom disse plader til at passe perfekt sammen med den eksisterende indretning.

Master F monteres direkte på en gipsloft-forskalling, eller beton, hvilket skaber et loft med et glat udseende. De affasede kanter giver en smal rille mellem hver plade.

Ecophon Master F pladen er fremstillet af en tæt glasuld med anvendelse af 3RD Technology. Den synlige overflade er behandlet med Akutex™ FT, og bagsiden af pladen er dækket af glasvæv. Kanterne er forstærket og malet, hvilket giver en skarp, ren finish, og de er perfekte, når en traditionel nedhængt loftløsning ikke kan benyttes.

Resultatet

Efter montagen bekræftede yderligere tests af efterklangstiden, at man med Master F løsningen havde opnået en reduktion af støjen på 3 dBA, som var målet. Resultatet var en dramatisk forbedring af den måde, lyden rejste på i rummet og en langt bedre kvalitet af spisemiljøet for gæsterne. Dette svarede til en reduktion af op til 50% i frekvensspecifikke efterklangstider. 

Chris Moore, chief executive, The Clink Charity siger:

“The Clink Restaurant på HMP High Down havde været i drift i næsten 3 år, og interiøret i restauranten betød, at der kunne blive meget støjende, og det var svært at høre folk, når der blev talt på tværs af bordet. Nogle dage, når vi var fuldt booket op med 96 gæster, kunne støjniveauet blive helt uudholdeligt. Med stor støtte fra Ask Acoustics LTd, J L Services Ltd og Ecophon har vi nu fået monteret næsten usynlige lydisoleringspaneler på nogle af lofterne og på skotter. Forskellen i støjniveauet har været enorm. Det er ligesom en helt anden restaurant med en ny atmosfære. Det hele virker meget roligere, og gæsterne kan nu høre hinanden tale. Jeg var meget overrasket over den mærkbare forskel i støjniveauet efter montering af de diskrete lydisoleringspaneler fra Ecophon."

 

The Clink Restaurant

Antal gæster: 92, plus yderligere 20 i The Grosvenor Suite

Restaurant dimensioner: 25 m x 15 m

Produkt installeret: Master F, 85m2

Projekt tidsplan: Færdiggjort på 20 uger (på grund af fængslets påkrævede sikkerhedsclearing)
Resultat: 3dBA støjreduktion, svarende til en 50% reduktion i frekvensspecifikke efterklangstider