Hotel lounge area with suspended acoustic ceiling

En ny standard for designakustik

Da Jacy’z Hotel & Resort åbnede dørene i Gøteborg i Sverige, var det med en ambition om at skabe et mødested, som ikke lignede noget andet i byen. Set udefra og ind er det en holistisk oplevelse, der omfavner dig på en varm og generøs måde med stor sans for detaljer. Bygningen, som er blevet et vartegn i byen, har et ydre domineret af glas og et markant gittermønster, der – hvis du tænker ligesom os – leder tankerne hen på et nedhængt akustikloft.

 

 

 

 

Reflex Architects har designet bygningen, og ESS Group står for drift og indretning af hotellet. Sammen med deres indretningsbureau Spik Studios havde de en tidlig vision af, hvordan de så bygningen: at skabe en destination med mange forskellige oplevelsessteder med et internationalt islæt, hvor Las Vegas møder både 1960’erne og nutiden.

At den akustiske oplevelse er vigtig og indgik i projektet fra begyndelsen siger sig selv. Tæpper, polstrerede møbler og tekstiler møder loftakustikken for at skabe ESS Group’s signaturatmosfære. Bygningens arkitektur har ikke ret mange firkantede og lige loftflader, men det har ikke været et problem:

"Hvis vi bearbejder alle vinkler og samlinger med de rette produkter, kan vi skabe et nedhængt loft, som ikke blot matcher indretningen og løser de akustiske udfordringer, men som også bliver en designoplevelse i sig selv," siger Jens Odén, Interiør Design Manager hos ESS Group.

Ecophon Focus™ pladen, som er anvendt hos Jacy’z, giver stor fleksibilitet. For eksempel kan man sætte messingprofiler i den bærende konstruktion, placere pladerne diagonalt eller printe et mønster på pladerne, så det føles som siv eller finér.

Sammen med bygningens ejer, bygherrer og underentreprenører udviklede teamet tidligt detaljerede billeder af, hvordan interiøret skulle se ud. En fælles vision fra starten var altafgørende.

Jens Odén fortæller os, at ESS Group også tidligt i projektet meldte ud til bygningens ejer, at de er ret kræsne...

"Vi lægger så mange kræfter og energi i alle detaljer og valg af produkter, materialer og farver. Det er det, som gør, at vores destinationer skiller sig ud. Men man skal huske på, at det kræver lidt mere tid og engagement," siger Jens. Han mener, at man ikke kan slippe afsted med andet i dag – gæster er så bevidste og urbane.

"De bemærker for eksempel forskellen i de overfladelag, som vi vælger. Så vi skal hele tiden udfordre os selv for at imødekomme deres behov og ønsker."

Når hotelgæsters trivsel og tilfredshed er på spil, så er det værd at gå den ekstra mil. Fantastiske visuelle effekter og fremragende lydoplevelser i et indbydende miljø er en win-win situation. Gæsterne kan nyde måltider, samtaler og deres ophold under effektivt kontrollerede akustiske forhold.

Hos Jacy’z er intet overladt til tilfældigheder. Og med fokus på de små detaljer fortæller denne case-story en større historie: At den tid er forbi, hvor nedhængte lofter kun drejede sig om hygiejne og funktion. Når nu muligheden er der, hvorfor så ikke skabe noget smukt med dem?