Bergsjön - grønt lægehus med masser af lys og god akustik

Løsningen var store, tryghedsskabende planteområder med masser af lys og en effektiv akustikdæmpning fra Ecophon. 

Lægehuset i Bergsjön ved Göteborg har nytænkt, hvordan man driver lægehus. Her behøver patienterne ikke at ringe og bestille tid – de kan bare møde op og sætte sig til at vente. Det stiller helt særlige krav til, hvordan bygningen og akustikken fungerer.

Ordningen har været så stor en succes, at lægehuset hurtigt blev nødt til at bygge en helt ny og større bygning. Den er bygget på pæle over en eksisterende parkeringsplads og kan modtage betydeligt flere patienter. Alligevel er det lykkedes at skabe en rolig, hyggelig og intim atmosfære for de mange brugere. Samtidig er arbejdsmiljøet for de mange sundhedsfaglige radikalt forbedret.

                                            

Christer Andersson, der er leder af lægehuset, forklarer:“Patienterne i vort område kommer primært fra Afrika, Mellemøsten og Balkan. Vores analyse viste, at det er besværligt for dem at få adgang til primærplejen i Sverige på grund af vores tekniske tidsbestillingssystem via telefon. Derfor har vi valgt dette drop-in system, hvor patienten kan komme direkte til os og stadig have mulighed for selv at vælge læge.”

Høj standard for rumligt og akustisk design

“Patienterne kommer som regel ikke alene. De ledsages ofte af adskillige familiemedlemmer og en tolk”, siger Christer Andersson.

Alligevel er der blevet skabt en rolig og afstressende stemning. Det er ikke tilfældigt. Lægerne har nemlig stillet store krav til såvel det rumlige som det akustiske design.  

“Vi havde en akustikkonsulent til at hjælpe os med at designe rummene og vælge materialer. Vi bad også om at få bygget et prøverum for at teste akustikken i et naturtro miljø. Også af hensyn til vores tavshedspligt er det vigtigt, at vi opfylder akustikkravene for plejelokaler”, siger Christer Andersson.  

Biofili, lys og akustik

Indretningen er inspireret af aktuel forskning, der peger på de trivselsmæssige fordele ved at inddrage beplantning i arkitekturen. Det har ledt til en arkitektonisk tendens, der, under betegnelsen Biofili, forsøger at genskabe udendørs kvaliteter i indendørs områder. I Bergsjön bidrager store planteområder til at skabe en stemning af tryghed. Men planter kræver lys og de store vinduespartier giver en akustisk udfordring.

 

Arkitekten Anders Olausson fortæller, at det var et særligt vigtigt krav at styre akustikken, så den i sig selv bidrager til at skabe oplevelsen af at sidde i et roligt og stressdæmpende, udendørs miljø.

“Venteværelset er omdrejningspunktet. Lydmiljøet her må ikke være for påtrængende, så det var nødvendigt at dæmpe meget af efterklangen. Desværre bidrager de glasinddækkede planteområder, som var vigtige for at skabe den rigtige atmosfære, ikke ligefrem til at dæmpe lyden. Det gjorde det særligt vigtigt at have lydabsorberende lofter og polstrede møbler”, forklarer Anders Olausson.

Christer Andersson mener også, at et godt akustikmiljø er afgørende for arbejdsmiljøet: “Til sidst var vores arbejdsmiljø ulideligt i det gamle lægehus. Der var overfyldt, støjende og kaotisk; det var umuligt at passe sit arbejde i fred og ro. Men her i det nye hus fungerer stort set alt fuldstændig efter planen.”

Produkter: Focus A, Master A og Master E

Se mere om det usædvanlige byggeri her

 

 

 

>Tilbage

 


 

 

 

 

 

Øvrige artikler i nyhedsbrevet:

  

Nordeas nye domicil - optimeret til toppræstationer

 

Gratis konsulentbesøg med specialist i kontorakustik 

 

Kelds Corner - akustikløsninger med skjult skinnesystem

 

Træning i lynhurtig opsætning med ultralette produkter

 

Åvangsskolen - løsningen hænger på væggen

 

Workplace Trends Conference