Ecophon Master Rigid og diffus ventilation

Til skoler og institutioner anbefaler vi altid løsninger, der kan tale at få nogle slag. Vores mest slagfaste produkt er Ecophon MasterTM Rigid. Det er en kraftigt dæmpende akustikplade, der kan tåle slag og boldspil, samtidig med at både æstetikken, sundheden og akustikken er i top. Kombineret med diffus ventilation elimineres samtidigt behovet for de store, støjende og dyre ventilationsanlæg, som dominerer loftet i mange undervisningslokaler i dag.

Frisk luft og god akustik: Det bedste indeklima

Diffus ventilation fungerer ved, at lufttilførsel etableres bag loftpladerne, så der skabes et ganske let overtryk over hele loftfladen. Her siver den friske luft konstant og med et lavt tryk ned mellem og igennem loftpladerne, Trykket er så lavt, at der ikke kan høres nogen form for ventilationsstøj, og så jævnt, at rummet dækkes med frisk luft helt ud i hjørnerne.

Denne form for ventilationssystem kan fjerne store varmemængder uden at få på kompromis med komforten i form af generende træk eller store temperaturforskelle i samme rum. Da diffus ventilation ikke behøver indblæsningsarmaturer i loftet, bevares den fulde akustiske virkning over hele loftfladen. Der er med andre ord ingen akustiske passivområder. MasterTM Rigid fungerer oven i købet også med Extra Bass som ekstra lyddæmper.

 

Løsningen er både billigere i anlæg og i drift

Nogle gange er den optimale løsning ikke den dyreste. MasterTM Rigid og diffus ventilation er nemt at installere, holder længere, og du sparer en masse fordyrende ekstraudgifter: Der skal ikke trækkes et system af ventilationsrør og monteres indblæsningsarmaturer. Og så kræves der så lavt et indblæsningstryk, at ventilationen år ud og år ind dagligt forbruger mindre strøm. Hvis der er problemer med lofthøjden, er diffus ventilation også svaret, da metoden kræver betydeligt mindre plads over loftpladerne end traditionel ventilation.

Frisk luft og god akustik: Det bedste indeklima i skoler

Ecophons akustikplader er nemme at holde rene, da de har glatte overflader. Desuden er alle vores produkter baseret på miljøvenlig glasuld, som kombinerer over 70% genbrugsglas med et plantebaseret bindemiddel, der, i modsætning til oliebaserede bindemidler, ikke udleder formaldehyd. Der er altså ingen risiko for sundhedsfarlige dampe. Når det gælder akustisk effekt, er Ecophons akustikplader markedsledende. Og Ecophons forskningsbaserede rådgivning gør, at du altid er sikker på at få den helt rigtige løsning til netop dine udfordringer. Ecophons produkter medtænker ventilation, belysning og kan let udskiftes, når behovet ændrer sig. Derfor leverer Ecophon samlet set de bedste akustikplader til skoler.

Læs mere om diffus ventilation


Læs mere om produktlinjen Master. Til skoler anbefaler vi normalt MasterTM Rigid, som fås med tre forskellige skinnesystemer.

 

Tilbage