Privatbolig

En ny brochure fra Ecophon giver nu inspiration og billeder med flotte eksempler. Så bliver det lidt nemmere for tømreren og entreprenøren at finde en velegnet løsning sammen med kunden. 

Nu begynder danske boligejere at spørge efter en akustikløsning, der kan løse ubehagelige problemer i deres private hjem. Og mange er klar til at tage lydkomfort med på ønskelisten, når de skal bygge eller renovere en ny bolig.

Men de private boligejere stiller klare krav til løsningen: De vil ikke have, at forbedringen af lydmiljøet bliver for dyr, for grim eller forringer resten af indeklimaet.

Derfor har Ecophon nu lavet en ny brochure, som giver inspiration til tømrer og entreprenør – og kan bruges sammen med kunden til at vælge en god løsning. 

Forfærdelig dårlig lyd
– men det kan fjernes!

Trenden med store, åbne rum og store hårde overflader har skabt et stort behov for at løse lydproblemer i private hjem: Køkken-alrum og stuer med få bøger, møbler, tæpper og gardiner, men med masser af gips- og glasflader giver en forfærdelig akustik. Også i rum, der har beskeden størrelse og lofthøjde. Klangen bliver hård og ubehagelig, lydniveauet bliver højt og støjende – og det bliver svært at følge en almindelig samtale. Man bliver hurtigt træt.

Men problemet kan sagtens løses. Og lyden i rummet bliver markant bedre, hvis det dæmpes med et effektivt akustikmateriale. Det giver et kæmpe løft i komforten, både til hverdag og fest. Meget lavere støj, og pludselig kan man forstå, hvad de andre siger. 

Inspiration fra rigtige danske hjem

Tømrerne fortæller dog også, at de fleste boligejere har nogle helt klare ønsker til løsningen:

For det første vil de have hvide overflader, der er så glatte og diskrete som muligt at se på. Det gør boligen lys og rolig – og det vil også virke elegant om 10 og 20 år.

For det andet vil de have overflader, der er sunde og allergivenlige. Dette har flere og flere danskere fokus på. Lofter og vægge må ikke stå og afgasse kemikalier – og frem for alt må de ikke have sprækker eller strukturer, som i al fremtid står og samler støv, snavs og spindelvæv.

 

Den nye brochure viser fotos fra tre moderne, danske hjem, der er nybyggede eller renoverede, og som kunden kan få inspiration fra. Flere af løsningerne i brochuren er baseret på Ecophons specielle akustikplader til direkte montage på loftet. De vejer næsten intet, og de kan limes direkte på underlaget eller skrues direkte på forskalling, beton eller gips. Det er jo rart for montøren.

 

 

Men for boligejeren er det vigtigste, at disse Ecophon-plader kun koster et par centimeter af lofthøjden, at der kun er diskrete linjer mellem dem, og at de er glatte, hvide og rengøringsvenlige. Det ser simpelthen godt ud. Samtidig giver det en meget effektiv regulering af lyden. 

Du kan bestille den trykte 8-siders brochure ved at ringe til Ecophon på telefon 3677 0909.

Eller du kan se og downloade den her...